Hvad er en robo-advisor?

Sådan virker en robo-advisor

1. Spørgsmål. Hvor længe du skal spare op, hvad du har, og hvordan du har det med at tabe penge. En svensk gennemgang fra Pensionsmyndigheten i 2018 fandt, at antallet af spørgsmål varierede fra to til omkring tyve.
2. En blanding. Svarene bliver til en fordeling mellem aktier og obligationer og nogle gange flere slags aktiver. Flere aktier betyder større udsving.
3. Pasning. Når aktierne er steget mere end obligationerne, sælger robotten lidt aktier og køber obligationer, så fordelingen bliver som den valgte igen. Det kaldes rebalancering. Nogle robotter sænker også andelen af aktier, når opsparingen nærmer sig sin slutning.

En robot gør altså det, du ellers kan gøre selv med nogle få indeksfonde og en obligationsfond, med en fast regel for, hvornår du skal købe og sælge.

Hvad den koster

Den, der giver investeringsrådgivning eller forvalter porteføljer for andre, skal have en tilladelse, i Danmark fra Finanstilsynet. En robot tager ofte sit eget gebyr oven i fondenes. Her er et opdigtet eksempel med 0,25 % for tjenesten og 0,15 % for fondene, på 100 000 SEK, der vokser 7 % om året før gebyrer, som i lektionen om gebyrer. Beløbene er i svenske kroner, som i det svenske eksempel, lektionen bygger på.

Det første år koster tjenesten 250 SEK. Over 30 år bliver forskellen 52 721 SEK, fordi gebyret trækkes af alt det, der er vokset. Om tjenesten er det værd, afhænger af, om du ellers havde sparet op efter de samme regler selv.

Godt at vide på forhånd

• Robottens forslag bygger på dine svar. Ændrer dit liv sig, skal du ofte selv ændre svarene.
• Blandingen med obligationer gør, at robotten oftest falder mindre end børsen i et krak, men den stiger også mindre. Hvordan obligationer bevæger sig, styrer den del.
• Pengene ligger i fondene, ikke hos robotten. Fondens formue tilhører investorerne, se lektionen om fonde.

Kilde

• Pensionsmyndigheten, Robotrådgivare – en marknadsöversikt, 2018, på svensk, læst 5. november 2026.