Hvad er en indeksfond?

Indekset, udbyttet og fonden

Et indeks er et tal, der viser, hvordan en gruppe aktier er gået. Det kan man ikke købe. En indeksfond køber i stedet de aktier, der indgår, så den følger tallet. Den længste historik har vi for S&P 500, som måler 500 store selskaber i USA. Her er 10 000 SEK fra den 4. jan 1988 til i dag, omkring 39 år. Beløbene er i svenske kroner, som i det svenske eksempel, lektionen bygger på.

Det indeks, man plejer at se, regnes kun på kursen. Fonden får også selskabernes udbytte og køber mere for det, så den er gået bedre end kursindekset. Det er gebyret, der gør, at den ender lidt under indekset med udbytte. Hvor meget udbyttet har betydet for børsen som helhed, står i studiet af, hvor meget børsen stiger i gennemsnit.

Hvorfor følge et indeks?

Ingen skal vælge. Fonden ejer det, indekset ejer. Ingen forvalter gætter på, hvilke selskaber der klarer sig bedst.

Lavt gebyr. Det koster mindre at følge en liste end at analysere selskaber, så indeksfonde har som regel lave gebyrer. Det gælder ikke alle, så gebyret skal man stadig læse.

Du får markedet. En indeksfond slår aldrig sit indeks før gebyrer, og den går lige så dårligt, når indekset falder. Et krak rammer fuldt ud, som i studiet af alle børskrak.

Ikke helt som indekset

Fonden kan ramme lidt ved siden af, også ud over gebyret: den køber og sælger, når indekset ændres, har lidt kontanter og betaler for handlerne. Forskellen kaldes tracking error. Lov om investeringsforeninger tillader også en afdeling at have op til 20 % i den samme udsteder, når den efter sine vedtægter skal kopiere et indeks, som Finanstilsynet har godkendt, mod 5 % som hovedregel. Så kan den følge et indeks, hvor ét selskab vejer tungt.

En indeksfond kan være en almindelig fond, du køber til dagens værdi, eller en børsnoteret fond, der købes som en aktie. Den forskel står i lektionen om ETF'er.

Kilde

• Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v., LBK nr. 445 af 17. april 2026, §§ 147 og 149, Retsinformation, læst 9. november 2026.