Hvad gebyrer koster over 30 år

Gebyret tager en del af hvert år

Fondens gebyr står som en procent pr. år. Det trækkes fra fondens værdi lidt ad gangen, så du betaler det aldrig selv og ser det ikke på nogen regning. Fordi det tages af alt, hvad fonden er værd, også det, den har tjent i tidligere år, vokser det med tiden.

Her er 100 000 SEK, der vokser 7 % om året før gebyr, i 30 år, ved forskellige gebyrer. Beløbene er i svenske kroner, som i det svenske eksempel, lektionen bygger på. 7 % er kun et eksempel til sammenligning; hvad børsen faktisk har givet, og hvor meget det har svinget, står i studiet af, hvor meget børsen stiger i gennemsnit.

Uden gebyr var det blevet 761 226 SEK. Med 0,2 % blev det 716 852 SEK og med 1,5 % 483 727 SEK. Forskellen mellem de to er 233 125 SEK, på de samme beholdninger. Et procentpoint lyder af lidt et enkelt år, men bliver en stor del af slutsummen efter tredive.

Regn på din egen fond

Gebyret står i fondens dokument med central information, ofte som løbende eller årlige omkostninger. Udfyld det, og ret gerne beløbet, den månedlige opsparing og antallet af år.

Beregneren regner det samme afkast med og uden gebyr, så forskellen viser kun, hvad gebyret koster. Hvad en månedlig opsparing var blevet til på rigtige kurser, regner du i beregneren for månedlig opsparing med rigtig børs.

Det, der ikke ses i gebyret

Fondens egne køb og salg koster også, og de indgår ikke altid i det årlige gebyr. Køber du en ETF, kommer kurtage og spread oveni. Og en fond med et højere gebyr kan have givet mere, hvis den valgte bedre selskaber. Gebyret er det eneste, du kender på forhånd.