Lær om børsen › Spar op på lang sigt › Lektion 2 af 5
Månedlig opsparing, når børsen falder
Det samme beløb køber mere, når kursen er lav
Et fast beløb hver måned køber få andele, når kursen er høj, og mange, når den er lav. Derfor bliver gennemsnitsprisen pr. andel lavere end gennemsnittet af kurserne. Den samme idé ligger bag beregneren for gennemsnitlig købspris: hvert køb trækker gennemsnitsprisen mod den kurs, du købte til.
For den, der sparer op hver måned, er et fald altså ikke kun et tab. Det er også en periode, hvor nye penge køber billigt.
Finanskrisen, måned for måned
Her begyndte en person at spare 1 000 SEK op om måneden i S&P 500 i oktober 2007, den måned indekset lukkede højest før finanskrisen. Beløbene er i svenske kroner, som i det svenske eksempel. Hvad krisen var, står i lektionen om finanskrisen i 2008.
| Måned | Hvad der skete | Indbetalt | Værdi |
|---|---|---|---|
| okt 2007 | Indekset på toppen, første køb | 1 000 SEK | 1 000 SEK |
| feb 2009 | Indekset på bunden, −52,6 % fra toppen | 17 000 SEK | 10 809 SEK |
| nov 2009 | Opsparingen tilbage over det indbetalte | 26 000 SEK | 26 399 SEK |
| mar 2013 | Indekset tilbage på toppen | 66 000 SEK | 87 338 SEK |
Indekset faldt 52,6 % frem til februar 2009. Da havde opspareren indbetalt 17 000 SEK, og opsparingen lå 36,4 % under det beløb. Det er mindre end indeksets fald, fordi de senere køb blev gjort til lavere kurser.
Allerede i november 2009, efter 26 indbetalinger, var opsparingen mere værd end det indbetalte. Indekset skulle bruge 66 måneder på at nå toppen igen, og da var opsparingen 32 % mere værd end de 66 000 SEK, der var sat ind.
Fem fald
Hver række begynder opsparingen i den måned, hvor indekset lukkede højest før faldet.
| Toppen | Indekset faldt | Opsparingen i plus igen | Indekset på toppen igen |
|---|---|---|---|
| aug 1929 | −86,0 % | jun 1933 | sep 1954 |
| dec 1972 | −46,2 % | maj 1975 | jul 1980 |
| aug 2000 | −46,3 % | dec 2003 | maj 2007 |
| okt 2007 | −52,6 % | nov 2009 | mar 2013 |
| dec 2021 | −24,8 % | mar 2023 | dec 2023 |
Mønstret er det samme i alle fem: opsparingen var i plus længe før indekset var tilbage. Værst var august 1929. Indekset faldt 86 % og nåede først toppen igen i september 1954, 25 år senere. Den, der sparede op hver måned fra toppen, var i plus igen i juni 1933, efter 47 indbetalinger. Hvor dybt og hvor længe hvert krak varede, står i studiet af alle børskrak siden 1928.
Men kun hvis opsparingen fortsætter
Det her bygger på, at indbetalingerne fortsatte gennem hele faldet. Den, der holdt op med at spare på bunden, eller solgte, fik ikke del i genopretningen på den måde, tabellen viser. Og når opsparingen har kørt længe, er de fleste af pengene allerede sat ind, så et fald til sidst rammer hårdere end et i begyndelsen. Det viser beregneren for månedlig opsparing med rigtig børs, hvor du vælger beløb og antal år og ser hver startmåned siden januar 1928.
Om det er bedre at sætte det hele ind på én gang, står i Engangsbeløb eller månedlig opsparing.
Test dig selv
Du sparer 1.000 kroner op om måneden. Kursen er 100 kroner den ene måned og 50 kroner den næste. Hvor mange andele har du købt?
Sådan har vi regnet
- Et køb ved hver måneds sidste lukkekurs, fra topmåneden. Værdien er andelene gange månedens sidste lukkekurs.
- Lukkekurser for S&P 500 til den 6. nov 2026, uden udbytte. Med udbyttet havde opsparingen været tilbage tidligere.
- Kronerne følger indekset direkte, så valutakursen er ikke med. Kurtage, gebyrer og skat er ikke med.
- "I plus igen" er den første måned efter indeksets bund, hvor opsparingen var mindst det indbetalte værd.