GAK-beregner: hvad er GAK, og hvordan regner man det ud?

Sådan regner du GAK ud

Læg det sammen, du har betalt for aktierne, kurtagen medregnet. Del summen med det antal aktier, du ejer. Et eksempel med tre handler:

• Du køber 100 aktier til 50 kr. stykket og betaler 39 kr. i kurtage. Det koster 5.039 kr., så GAK er 50,39 kr.
• Du køber 100 aktier mere til 30 kr. stykket, også med 39 kr. i kurtage. Nu har du betalt 8.078 kr. for 200 aktier, så GAK er 40,39 kr.
• Du sælger 50 aktier til 60 kr. stykket og betaler 39 kr. i kurtage. Du får 2.961 kr. De solgte aktier kostede 50 × 40,39 kr. = 2.019,50 kr., så gevinsten er 941,50 kr. Du har 150 aktier tilbage, og GAK er stadig 40,39 kr.

Regn én GAK for hvert selskab. Efter de danske skatteregler hører A- og B-aktier i samme selskab til det samme gennemsnit, se nedenfor.

Hvorfor ændrer et salg ikke GAK?

Et salg fjerner aktier og deres del af prisen i samme takt. Det er ligegyldigt, om du sælger med gevinst eller tab, eller hvilke aktier du forestiller dig, at du sælger. Alle aktierne i selskabet regnes til det samme gennemsnit, så du kan ikke sælge "de dyre" først. Prisen for de solgte aktier kaldes anskaffelsessummen, og gevinsten eller tabet er salgssummen minus den.

Hvordan sænker man sin GAK?

GAK falder, når du køber til en kurs under din nuværende GAK, som det andet køb i eksemplet. Købet flytter ikke kursen, og de aktier, du allerede havde, er lige så meget værd som før. Det, der ændrer sig, er, at kursen skal stige mindre, før du går i plus, og at du har flere penge i det samme selskab, hvis kursen fortsætter ned. En lav GAK siger altså intet om selskabet, kun om hvad du har betalt.

Aktiesplit og emission

Et aktiesplit ændrer antallet af aktier, men ikke hvad du har betalt. Ved et split 4:1 bliver 100 aktier til 400, og GAK bliver en fjerdedel. I beregneren skriver du det som et køb af de 300 nye aktier til kurs 0. Tegner du aktier i en emission, er det et almindeligt køb til tegningskursen.

Omvendte split, indløsning og udskillelse regnes ikke her.

GAK og skatten

Det kaldes gennemsnitsmetoden, og i Danmark er den hovedreglen for aktier. Gevinsten eller tabet er salgssummen minus den gennemsnitlige anskaffelsessum for hele din beholdning af aktier i selskabet, også når aktierne har forskellige rettigheder. A- og B-aktier i samme selskab får derfor ét fælles gennemsnit, og har du den samme aktie i flere depoter, gælder ét gennemsnit for dem alle. En bank kan kun regne med de køb, der er sket hos den, så den GAK, banken viser, kan være en anden end den, skatten regner med. På en aktiesparekonto regnes der ingen gevinst for hvert salg, fordi afkastet beskattes med 17 % hvert år efter lagerprincippet.

Sådan regner beregneren

• Rækkerne regnes oppefra og ned, så skriv dem i den rækkefølge, handlerne skete.
• Kurtagen lægges til købets pris og trækkes fra salgets provenu.
• En række, der sælger flere aktier, end du ejer på det tidspunkt, tæller ikke med.
• Skatten regnes ikke ud.
• Tallene ligger i linket, så den, der får linket, ser dem. Der hentes ingen kurser.

Kilder

• Skattestyrelsen, C.B.2.1.7.3 Aktie-for-aktie-metoden eller gennemsnitsmetoden?, Den juridiske vejledning, læst den 9. november 2026.
• Skattestyrelsen, Aktiesparekonto, læst den 9. november 2026.