Hvad er tabsaversion?

Hvad forskerne så

Psykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky beskrev i 1979, hvordan mennesker vælger, når udfaldet er usikkert. En af konklusionerne var, at et tab vejer tungere end en lige så stor gevinst. At miste 1.000 kroner føles værre, end det føles godt at vinde 1.000 kroner.

For den, der ejer aktier, betyder det noget af en enkel grund: kursen bevæger sig hele tiden, og en stor del af bevægelserne går nedad.

Jo oftere du kigger, jo flere tab ser du

Så ofte viste et kig på kursen et tab i forhold til kigget før, alt efter hvor ofte du kigger. Selskaberne er dem i det svenske indeks OMX Stockholm 30:

OMX Stockholm 30 er steget 5,6 gange siden 2008, uden udbytte. Alligevel viste 47 % af dagene et tab. Regnet år for år var det 24 % af årene. Det er de samme kurser, kun kiggeriet er forskelligt.

Med tabsaversion vejer hver sådan dag tungere end en dag opad. Den, der kigger hver dag, får næsten lige så mange dårlige dage som gode, og de dårlige føles mest. Økonomerne Shlomo Benartzi og Richard Thaler kaldte det nærsynet tabsaversion.

Faldet og vejen tilbage

Tabsaversion handler om følelsen, men regnestykket gør det ikke lettere. Et fald på 50 % kræver en stigning på 100 %, før du er tilbage. Det regnestykke og de største selskabers dybeste fald står i lektionen om, hvor meget man kan tabe. Hvor ofte børsen har givet tab over et til tredive år, står i lektionen om, hvor lang tid der skal til på børsen.

Hvad følelsen kan føre til

Tabsaversion kan få en til at sælge efter et fald for at slippe for følelsen eller til aldrig at købe en aktie. Den kan også få en til at beholde en aktie, der er faldet, for at slippe for at tage tabet. Det sidste er emnet for lektionen om købsprisen.