Hvad er bekræftelsesbias?

To regler, der begge har beviser

Sig, at du tror, at en aktie, der er steget kraftigt på en dag, fortsætter op. En ven tror omvendt, at det er bedst at købe efter et fald. Begge kan finde tusindvis af eksempler i selskaberne i det svenske indeks OMX Stockholm 30:

Hver regel har tusindvis af træffere, men også tusindvis af forbiere. Det, der siger noget, er andelen, og den skal sammenlignes med en hvilken som helst dag. Da var kursen højere en måned senere i 57 % af tilfældene. Efter en dag op mindst 3 % var det 55 % og efter en dag ned 59 %. Begge regler havde altså masser af eksempler at pege på, og ingen af dem adskilte sig meget fra en almindelig dag.

Hvorfor fælden virker

Den, der tror på en regel, lægger mærke til træfferne. De bekræfter, og de bliver husket. Forbierne bliver forklaret som undtagelser. Med tusindvis af tilfælde at vælge imellem kan man fylde et helt forum med eksempler i en hvilken som helst retning.

Beskyttelsen er at tælle alle tilfælde, også dem, der taler imod, og at sammenligne med en almindelig dag. Sådan blev fem kendte signaler testet i studiet om teknisk analyse, og store fald på én dag i studiet om, hvad der sker efter et kursfald.

Det samme med nyheder

En ejer læser gerne det positive om sit selskab og springer resten over. Den, der har solgt, gør det omvendte. Begge får deres billede bekræftet. En måde at modvirke det på er at skrive ned, hvorfor du ejer en aktie, og hvad der ville få dig til at ændre mening, før nyhederne kommer.