Lær om børsen › Børskrak i historien › Lektion 7 af 7
Hvordan genkender man en boble?
Hvad er en boble?
Ordet bruges om priser, der er steget langt mere, end man kan forklare, og som derefter falder. Økonomen Eugene Fama mener, at den slags bobler ikke kan påvises, fordi høje priser i gennemsnit ikke bliver fulgt af lave afkast.
Ben Bernanke, dengang medlem af Federal Reserves bestyrelse, sagde i 2002, at centralbanken ikke pålideligt kan identificere bobler i aktivpriser.
Stigningerne før krakkene
Så meget var S&P 500 steget før hver top, og så dybt faldt det bagefter.
| Toppen | 12 mdr. før | 3 år før | Faldet efter |
|---|---|---|---|
| sep 1929 | +49 % | – | −86 % |
| aug 1956 | +15 % | +100 % | −21 % |
| dec 1961 | +28 % | +36 % | −28 % |
| feb 1966 | +8 % | +43 % | −22 % |
| nov 1968 | +15 % | +18 % | −36 % |
| jan 1973 | +16 % | +31 % | −48 % |
| nov 1980 | +32 % | +46 % | −27 % |
| aug 1987 | +36 % | +102 % | −34 % |
| mar 2000 | +20 % | +93 % | −49 % |
| okt 2007 | +16 % | +39 % | −57 % |
| feb 2020 | +22 % | +43 % | −34 % |
| jan 2022 | +30 % | +96 % | −25 % |
Mønsteret er svagt. Store stigninger kom før 1929 og 1987, men før ni af de tolv krak lå stigningen på et år under 30 %. Før finanskrisen var den 16 %. En streg betyder, at vores kurser ikke går så langt tilbage.
Omvendt: efter store stigninger
Man kan også vende spørgsmålet om. Vi tog alle månedsslut siden 1929 og sammenlignede dem efter en stigning på mindst 30 % på tolv måneder med alle måneder. Grænsen på 30 % er vores eget valg.
| Månedsslut | Efter en stigning på mindst 30 % | Alle måneder |
|---|---|---|
| Antal | 122 | 1 151 |
| Mindst 20 % lavere inden for to år | 27 % | 21 % |
| Et år senere, i midten | +5 % | +10 % |
| Højere et år senere | 62 % | 69 % |
Efter en stor stigning var et fald på mindst 20 % lidt mere almindeligt, 27 % mod 21 %, men forskellen ligger inden for, hvad tilfældet kan give. I 48 af de 122 måneder lå indekset desuden stadig mindst 20 % under sin top, altså på vej op efter et krak.
Et år senere lå de i midten på +5 % mod +10 % for alle måneder.
Hvad forskerne har fundet
Greenwood, Shleifer og You så på alle amerikanske brancher siden 1928, der var steget mindst 100 procent på to år, 40 tilfælde. De fandt, at Fama i høj grad har ret om gennemsnittene: afkastet bagefter var ikke usædvanligt lavt. Men risikoen for et krak steg. Risikoen for et fald på 40 % inden for to år steg fra 20 til 53 procent, når branchens stigning ud over børsen gik fra 50 til 100 procent. Hvordan stigningen så ud, med udsving, omsætning og nye aktier, hjalp også.
Det gælder brancher, ikke hele børsen. Sundhedsaktierne steg over 100 procent mellem 1976 og 1978 og fortsatte derefter op i tre år mere.
Hvad der kendetegnede krakkene
Det kan ses bagefter. Det betyder ikke, at det altid ender med et krak.
- Lånte penge. I 1929 betalte køberne ofte 10 procent selv.
- Noget nyt, som ingen havde prøvet i en krise. Porteføljeforsikring i 1987 og nye boliglånsprodukter før 2008, hvis risiko ifølge Federal Reserve måske ikke var godt forstået.
- Troen på, at priserne bliver ved med at stige. Federal Reserve beskriver, hvordan stigende huspriser gav forventninger om endnu højere priser.
- Forklaringer om en ny tid. Irving Fisher talte om et permanent højt plateau efter toppen i 1929.
Test dig selv
Hvad viser forskningen fra Greenwood, Shleifer og You om brancher, der er steget meget?
Indekset regnes uden udbytte. Kurser til og med 6. nov 2026.
Kilder
- Greenwood, Shleifer og You, Bubbles for Fama, NBER working paper 23191, offentliggjort i Journal of Financial Economics 2019, læst den 5. november 2026.
- Ben Bernanke, Asset-price "bubbles" and monetary policy, tale den 15. oktober 2002, læst den 5. november 2026.
- Federal Reserve History, Stock Market Crash of 1929, Stock Market Crash of 1987 og Subprime Mortgage Crisis, læst den 5. november 2026.